Hvis du allerede i dag sender mange pakker i din virksomhed, kender du sikkert til udfordringerne med fragtbestilling. Man kan hurtigt komme til at betale for meget, og man kan også hurtigt komme til at købe en langt større løsning end man har behov for. Det hænger ofte sammen med at det er tidskrævende at sætte sig ordentligt ind i produkterne – hvilket tager tid. Ofte mere tid end en virksomhed ønsker at bruge på disse sager. Så hvordan sikrer man at man altid har så billig pakkepost som muligt? Det vil vi forsøge at afdække nærmere i denne artikel.
Hvorfor betaler mange for meget for fragt?
Mennesker er vanedyr. Det er de færreste der bryder sig om at komme ud af sin komfortzone, og foretage sig noget man ikke er sikker på. Når vi taler om fragtløsninger – eller leverandørløsninger i det hele taget, kan det ofte betyde at man bliver hos den samme udbyder i lang tid – på trods af at man måske betaler mere end man bør, og har en større løsning end man har brug for. Ganske enkelt fordi det er enklere at lade tingene være.
Derudover kan det ofte også være svært at gennemskue hvilke alternativer der er på markedet. Ofte er virksomhedernes fragtbehov meget forskellige, og derfor kan det være svært at vurdere hvad en billig pakkepost egentlig er. En fordel kan være at benytte sig af en beregner, så du kan sammenligne flere forskellige firmaer på én gang, og dermed danne dig et mere præcist og nuanceret overblik.
Hvordan får man billig pakkepost?
Som udgangspunkt bør du selvfølgelig kende dit behov. Hvis du ikke har brug for ekspreslevering, så lad være med at betale for det. Eller lad eventuelt dine kunder vælge om de ønsker det mod en merpris. Hvis du ikke har behov for dør-til-dør levering, så benyt dig af en pakkeboks i stedet. Kort fortalt er der masser af måder man kan justere sin løsning, og det handler bare om at finde den der passer til dig. Hvis du betaler for ydelser du ikke har brug for, er det ikke unormalt at betale tæt på dobbelt så meget som nødvendigt.
Herudover er der et par tips der kan hjælpe med at sikre dig en billig pakkepost. Ofte vil du skulle betale ekstra for leveringer, hvis den emballage du bruger ikke kan stables. Så i stedet for at bruge cylindre og runde pakker, så sørg for at de kan stables i kasser. Det vil ofte give dig en bedre pris på din fragt. Det er også mere praktisk for dig selv, idet denne form for emballage også er lettere at opbevare på kontoret.
Til sidst skal du ikke være bange for at søge nye veje. Leverandører ændrer sig hele tiden – både i forhold til produkter og priser. Derfor er det altid en god idé at sammenligne priserne hver gang du skal bestille billig pakkepost, for at sikre at du ikke betaler for meget ”for gamle dages skyld”.
Pakkepost priser i Danmark
Type | Pris (ex. moms) | Lev.tid |
---|---|---|
Dokument – shop/shop (0-2kg) | 40 DKK | 1-3 |
Dokument – dør/dør (0-2kg) | 134 DKK | 1 |
Pakke – shop/shop (0-1kg) | 40 DKK | 1-2 |
Pakke – dør/dør (0-1kg) | 154 DKK | 1 |
Pakke – shop/shop (1-5kg) | 56 DKK | 1-2 |
Pakke – dør/dør (1-5 kg) | 164 DKK | 1-2 |
Pakke – shop/shop (5-10 kg) | 60 DKK | 1-2 |
Pakke – dør/dør (5-10 kg) | 184 DKK | 1-2 |
Pakke – shop/shop (10-20 kg) | 91 DKK | 1-2 |
Pakke – dør/dør (10-20 kg) | 214 DKK | 1 |
Pakke – dør/dør (50 kg) | 384 DKK | 1 |
Pakker – shop/shop (2x20kg) | 179 DKK | 1-4 |
Pakker – dør/dør (5x20kg) | 554 DKK | 1 |
Palle – dør/dør (300kg) | 414 DKK | 2-3 |
(kilde: Pakke.dk)